Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag

mandag den 11. marts 2013

I DID IT !!!!

By Jeanette

Kan I huske dette indlæg HER, hvor jeg lavede et bette væddemål med mig selv. Jeg klarede det sgu, hele 4 uger uden slik, chokolade, is, kage og chips. Tror det er første gang det nogensinde er lykkes mig i SÅ lang tid at holde mig fra min last! Så er faktisk vildt stolt af mig selv, desværre havde det ikke noget effekt på min krop som jeg havde håbet, men ski - jeg bevidste overfor mig selv, at når jeg virkelig sætter mig for noget, så kan jeg fanme os! 

Små skridt er altid godt ;) Og det bedste af det hele - er at denne lækre lækre jakke er på vej hjem til mig lige nu, NØJ det bliver godt ! Håber den passer, kunne være typisk at den ikke gjorde ;) Hehe. 

Jakke fra Nelly, find den HER
Men fik os fejret min 4 ugers afholdenhed med det bedste chokolade der findes - En Kinder bar , mmh ! Smagte ligeså godt som jeg huskede, hehe. Men som skrevet i det første indlæg om dette, var det mit mål at få min last ned på et mere minimalt og normalt niveau, så det max bliver til to gange om ugen jeg guffer, fremfor hver dag som jeg gjorde før. 

Nu må vi se om det går (håber!). Men vil til og smutte igen, trænger til afslapning efter en laaaang dag med opgaveskrivning/retning, pyyh. Bliver så godt når den bliver afleveret i morgen, det skal fejres (måske) ;) 

// Jeanette

LAKS MED CREMET PERLEBYG

By Jeanette

I går havde Christina og jeg hyggeaften / lave opgave, hvilke selvfølgelig bød på at vi skulle eksperimentere med noget lækkert at spise til aften. Dette endte med denne lidt sundere version af risotto, men mindst ligeså god og cremet. Mmh. 

Så selvfølgelig skulle I lige indvies i opskriften, hvis I en dag vil lave en lækker ret, som både kan bruges som en lækker hverdagsret eller til en aften man får gæster. 



Opskriften er til 3-4 personer:

Perlebygrisotto:
- 2 skalotteløg
- 1-2 fed hvidløg
- Skal af en citron
- 1 spsk. olie
- evt. 1 kvist timian
- 300 perlebyg (man kan også bruge spelt eller hvedekerner)
- 3 dl hvidvin
- vand
- 40 g parmesan (vi brugte lidt mere)
- 100 g babyspinat
- olivenolie
- salt & peber

Laks
- 800 g laksefilet
- salt & peber
- Smør
- Timian
- 4-8 citronskiver

Perlebyg: Pil skalotteløg og hvidløg og hak dem fint. Riv skallen af 1 citron, så man har svarende til 1 tsk. Skyl spinatbladene og lad dem dryppe af i en sigte. Riv parmesanosten. Sauter skalotteløg og hvidløg i olie uden at de tager farve. Tilsæt perlebyg, hvidvin og evt. timian. Kog hvidvinen ind til den næsten er kogt væk og tilsæt vand, så perlebyggen er dækket af godt 2 cm vand. Lad perlebyggen simre 12-20 min. til vandet er kogt ind, og kornene er møre. Tilsæt citronskal, parmesanost og lidt olivenolie. Smag byggen til med salt og peber. Vent med spinaten til retten skal serveres. 

Laks: Tænd ovnen på 180 grader. Del laksen i 4 lige store stykker. Bag dem evt. i et ovnfast fad 15 min. med lidt smør, en kvist timian og en citronskive på toppen.

Bon Appetit folkens , for det er altså virkelig godt ;)

// Jeanette

tirsdag den 26. februar 2013

Verdens Bedste Hummus !

By Jeanette

I følge mig, og nogle i min familie, er denne hummus uden tvivl den bedste, EVER! Den kræver dog, at man godt kan lide hvidløg, der da skal en del af dette i denne opskrift. 

Det en opskrift jeg har fået af min tante, så ved ikke hvor den i grunden stammer 100% fra. Men synes I skulle have den, og selv eksperimentere med den. ;) For den bare så god !


Opskriften er til en god omgang, så man har til flere dage. 
Der skal bruges:
- 500 g kikærter (jeg brugte fra dåse, men tror de er bedre når man selv har haft dem i blød)
- 2 løg
- 1 dl olivenolie
- saften fra 2 citroner
- 4-8 fed hvidløg
- urtesalt
- 1 tsk spidskommen
- Gurkemeje, karry, chili efter behov 
- 4 spsk majsmel
- vand efter behov
- Persille til pynt

Hvis du har brugt alm. kikærter (ikke fra dåse)skal de sættes i blød i rigeligt vand i 10-12 timer. Fra dåse eller fra blød, skal kikærterne skylles og nyt vand tilsættes, så ærterne er dækket. Herefter skal de koges i 10 min., hvorefter vandet igen skal hældes fra, og nyt tilsættes. (Denne proces er for at gøre kikærterne meget lettere at fordøje, da noget af stivelsen fraskylles) Når dette er gjort, tilsættes der overskårne løg til kikærterne og de koges herefter i 40 min, til de er møre. Efter afkøling blendes kikærterne med de øvrige ingredienser og vand i passende mængde. Efter blending smages den til med krydderierne. Og så ellers spise enten til pålæg, dip eller lign.

TIP: I stedet for kikærterne, kan man også bruge rødbeder, i samme mængde som kikærterne. 


Jaah, jeg er desværre ikke den store madfotograf, og må sige at det er svært at få hummus til at se lækkert ud ;)
Håber i kan bruge opskriften. Ellers må i have en forsat god tirsdag ;)

// Jeanette

tirsdag den 12. februar 2013

DETOX TE

By Jeanette
Pukka Cleanse , Kusmi Xoted (tidligere Kusmi Detox)
For nogle år siden, havde jeg en stor kærlighed for Pepsi Cola på Dåse (Skulle være på dåse) og drak seriøs mange om dagen. Da jeg endelig fik besluttet mig for at ændre den skod afhængighed, faldt jeg over på en ny, dog langt bedre og sundere. Nemlig te - uden sukker. Med tiden er jeg så begyndt at gå mere og mere op i, hvilken form for te den har, og hvilke sundhedsvirkninger den muligvis har. 

Det er så  her mine to favorit te'er på billedet kommer ind i billedet. Hver især har en udrensende effekt på hver sit område, samtidig med at de smager SÅ godt. 

Pukka Cleanse er en te der går ind og renser ud indefra, og skulle derved have en positiv effekt på sin hud. Om den 100% virker synes jeg er svært at sige, men den smager vildt godt og er meget blid i smagen.

Kusmi Xoted er en detox te, der skulle gå ind og giver en ekstra energi, afspænding og udrensning. Førhen hed teen Kusmi Detox, men da der ikke er gjort nogle undersøgelser i om den virker som udrensnings te, er navnet ændret til Xoted. Denne te er den jeg drikker mest, og jeg synes jeg kan se en forskel på perioder hvor jeg drikker den meget, og andre hvor jeg drikker den lidt. Derudover smager den os bare godt, så for mig er det bare en bonus om den har sin effekt ;)

Et lille tip om godt te herfra, hvis der er andre som mig, som bare ikke kan undvære en lækker kop te ;) Nu må jeg hellere få gjort mig færdig, så jeg kan komme til Aarhus, hvor den står på hygge med to meget savnet veninder :D Go tirsdag til jer alle ;)

// Jeanette


søndag den 10. februar 2013

A TREAT I NEED TO COMPLETE MY GOAL

By Jeanette

Jakke fra Nellys mærke Issue 1.3 , HER
Jeg har længe gerne ville afvende mig fra mit alt for store forbrug af slik, chokolade, is og kage. Men hver gang jeg forsøger mister jeg hurtigt motivationen, da jeg simpelthen bare synes det smager SÅ godt!

Jeg får dyrket motion flere gange om ugen, så det ikke et problem for mig. Men det hjælper desværre ikke så meget når man så spiser usundt hele tiden. 

Men nu prøver jeg en ny metode, har altid været meget konkurrence præget, og det har altid virket som en god motivations faktor for mig til at gøre det ekstra. Jakken i ser ovenover, har jeg sukket rigtig meget over her den sidste måned, synes den er så flot, og ville være perfekt her til at gå foråret og sommeren i møde med. Samt den passer lige ind i tendenserne der kommer til at præge modebilledet her. 

SÅ - nu hedder det, at for de næste 4 uger må jeg ikke spise slik, is, chokolade, chips og kage - overhovedet! Og hvis jeg holder det, er min belønning denne fine jakke! Og hvis jeg ikke holder det, må jeg desværre undvære denne alt for flotte jakke som jeg bare så gerne vil eje :D

Nu må vi se om denne metode virker, vil i hvert fald gerne til og ha ændret min livstil i forhold til det jeg spiser. Starter fra i morgen af ;) (wish me luck!)

// Jeanette

søndag den 6. januar 2013

GO GRØN SMOOTHIE

By Jeanette

Det sidste halve år, har jeg levet noget usundt, hvilke desværre også har haft sin effekt. Så en af mine målsætninger for 2013 er blandt andet, at mine levestil i forhold til mad skal ændres. Vil gerne leve sundere, og synes os at sundt mad er vildt tiltalende. Det har bare været nemmere med den nemme løsning med junk food og en klat pasta med ketchup. Men prøver mig lidt an med forskellige ting, og denne gang blev det til en smoothie der indeholder en utrolig omgang sundhed, blandt andet pga. af spirulina og hvedegræs. 


Spirulina pulver er et superfood, da det indeholder store mængder af vitaminer, antioxidanter og protein. I kan læse mere om spirulina pulver HER, hvor det forklares grundigt omkring dets mange fordele og virkninger.

Hvedegræs (Wheat Grass) er endnu et sundt tilskud af vitaminer og mineraler, som er rigt på klorofyl, der sikrer livgivende ilt og næring til dine celler. Ligeledes har hvedegræs en udrensende effekt på kroppen, hvilke ikke er værst her efter jul. I kan læse mere om hvedegræs HER. 

Men opskriften til 1 person er (stort glas): 
- 1 dl frossen ananas
- 1 stort æble
- 1 dl. afkølet grøn te
- lille håndfuld spinat eller ruccola
- 1 tsk. agavesirup, jeg brugte alm. lys sirup
- 1 tsk. spirulina 
- evt. halv tsk. hvedegræs, behøves ikke at komme i. 

Det hele blendes godt sammen, og derefter drikkes. Spirulina giver ikke den bedste smag, men med lidt ekstra ananas og sirup, kan man give smoothien lidt blødere smag. 


Min smoothie blev lidt ekstra mørk, da jeg kom til at putte for meget spirulina pulver i :)


Håber i bliver fristet, det er i hvert fald en god smoothie at starte dagen med. 

// Jeanette

fredag den 4. januar 2013

Kokos/Banan Pandekager

By Jeanette

For et stykke tid siden, lærte min veninde mig at lave disse skønne pandekager. De er helt simple, og vildt hurtige at lave, men smager virkelig godt. En skønt lille afbræk i sine morgenmadsrutiner. 

Til pandekager til 1 person skal der bruges:
- 1 banan
- 1 spsk. kokosmel
- 1 æg
- Krydderier af: Kanel, Kardemomme, Vaniljesukker

TO DO: Mos bananen, og put de andre ingredienser i. Det op til en selv hvor meget af kanel, kardemomme og vaniljesukker man har lyst til at putte i. Bland det hele godt, og ellers steg det på en slip let pande uden fedtstof. Spis dem evt. med honning eller sirup :)

Jep - er ikke den store madfotograf - men håber i får en ide om det alligevel ;)
// Jeanette

søndag den 9. december 2012

MK Olie & Aronia Juice - mirakel blanding?

By Jeanette


Om det er et mirakel middel, må tiden vise. Men har i hvert fald investeret i MK Olie og Aronia Organic Juice. Har både læst om olien på internettet samt blade og tænker med de gode ting de lover, skal man vel give det et bette forsøg. 

MK Olien er en økologisk koldpressede jomfruolie blandet med hørfrøolie, kæmpenatlysolie, hybenkerneolie og Egyptisk sortkommenolie. Olien forbedrer udseendet indefra, da den fugtgør og fornyer hudens ungdommelige glød, samtidig med den beroliger og afbalancere huden. Ligeledes går hybenkerneolien i olien, ind og skaber hormonbalance. Hormonubalance er ofte det, der er skaber svingende uren hud (ofte hagen dette kan ses på) og hvor man har fedtet hud i t-zonen og tør hud i resten af ansigtet. 

Aronia Organic Juice er en højkoncentreret økologisk juice uden tilsat sukker og tilsætningsstoffer. Aronia bær er rig på antioxidanter og vitaminerne A, B, C, D, E, P og K. 
Ligeledes indeholder bærene mineraler som zink, magnesium, kalium, fosfor, jern, jod og calcium. Dets egenskaber hjælper til at styrke kroppen og skabe en indre balance i kroppen, og styrker dermed også udseendet.

Jeg tager derfor hver morgen en shots blanding af disse to produkter. 2 skefulde af MK Olien og 2 Skefulde af Aronia Organic Juicen. Må indrømme, at det ikke er det mest smagfulde og lækker shots man kan blande, men når det er så sundheds givende som det siger, så det bare ned med det ;) Man kan os blande det i sin smoothie. 


Jeg købte mit HER, hvor de i pakken sendte de to Raw-Bites der er på billederne. 


//Jeanette