Viser opslag med etiketten Rejse Guide. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rejse Guide. Vis alle opslag

torsdag den 28. februar 2013

Sunny Gran Canaria

By Christina


Den meeeeget smukke udsigt fra mit værelse.

Disse billeder er fra Maspalomas, som ligger ved Playa del Ingles. Imellem disse to byer ligger der en mini ørken - faktisk er det sandet fra Sahara's ørken. Det var en fed oplevelse at se en meget lille del af det man har hørt så meget om :-)

Her er lidt billeder fra nogle smukke, smukke solnedgange. Her kunne man virkelig få lov til at lege med kameraet :-) 
Her er lidt billeder fra poolen og stranden. Det andet billede er af min lillebror og jeg efter at have prøvet at køre på vandscooter og parasailing - super fedt!! :-) 

Her ses billeder fra den nærliggende by Mogan - en rigtig hyggelig, lille by med masser af restauranter!! Derudover har de kæææmpe marked hver fredag hvor der sælges alt lige fra smykker til røgelsespinde til tøj til smoothies. 

Her bare igen lidt billeder fra hotellet og området vi boede i. 

Som i nok kan høre lavede vi ikke super meget på denne ferie - vi fik oplevet mini ørkenen, set Maspalomas, på marked i Mogan og prøvet vandaktiviteter. Det var en reeeen afslappende ferie - hvilket jeg egentlig også bare havde brug for. Vi boede på et hotel, som hedder Suite Princess og lå i en "by" som hedder Taurito, hvor der egentlig kun ligger hoteller. Vores hotel lå helt ud til vandet og alle værelser var garanteret havudsigt - så smukt! Vi havde all inclusive, og det var bare super lækkert! Måske også derfor vi ikke fik set så meget, fordi man nødig vil gå glip af et "gratis" måltid :-)

Men Gran Canaria er bestemt anbefalelsesværdigt - det er et rigtigt smukt sted, og der er MANGE andre ting at opleve end dem vi fik set. Dog skal man nok ikke tage derned om sommeren, da det er ulideligt! Der var 25-28 grader da vi var der i vinterferien, og det var perfekt!

.... beklager meget alle de billeder, men kunne simpelthen ikke vælge! 

// Christina

mandag den 18. februar 2013

Christina 080213

By Christina

I'm back!! Her er lige 3 billeder af mine outfits to af aftnerne :-) beklager meget billedkvaliteten, men må have indstillet mit kamera forkert, for alle billederne er virkelig dårlig kvalitet - lidt træls først at finde ud af, når man kommer hjem.... Øv!

Dress from Primark (old) 


Det var en fantastisk ferie, som godt måtte have varet en uge eller to længere.. Der var helt op til 28 grader og så var det bare et dejligt sted! Skal nok lave et indlæg en af de kommende dage med lidt flere billeder.

I dag var første skoledag efter ferien - alt for hårdt at komme "tilbage til virkeligheden", hvis man kan kalde det det.. Men kan heldigvis se frem til en dejlig weekend!

// Christina

søndag den 3. februar 2013

Lovely Paris

By Christina


Her ses smukke Paris fra toppen af tårnet Montparnasse. Sidste gang jeg var i Paris var jeg kun oppe i selve Eiffeltårnet, men denne gang tog vi op i det her tårn, der hedder Montparnasse. Det var en fantastisk oplevelse! Man kunne se HELE Paris - samt Eiffeltårnet (hvilket man jo sjovt nok ikke kan, hvis man vælger at tage op i Eiffeltårnet og se udsigt ;-) Kan klart anbefales!


Det første billede er fra shoppingcenteret Lafayette, som ligger i den flotteste bygning, hvilket også kan ses tydeligt på billedet. Det er meget dyre priser, men det er bare en oplevelse at se selve bygningen - og så er der også udsigt fra toppen. 

Det andet billede er fra Sacre Coeur, som ligger i Montmartre - også et must, når man er i Paris - og igen, også rigtig flot udsigt derfra. 


Det første billede er fra Abercrombie & Fitch's indgang.
Det andet er fra undergrundsbanen i et tog, hvor der steg musikanter ind i toget - fed stemning!
Det tredje er en "gade-maler" - rigtig fascinerende.
Det fjerde er fra broen Pont des Arts, hvor folk hænger hængelåse som et symbol for kærlighed. 


Lækre desserter på første billede - panna cotta og chokolade fondant (NAM!)
Det andet er fra Louvre, hvor der stod en rigtig "typisk" franskmand og malede efter et maleri.


Det smukke Eiffeltårn om aftenen på første billede - SKAL SES!!
Det andet billede er fra Tullerihaven tæt på Louvre - nok fedest om sommeren. Men ellers et rigtig lækkert sted!
Det sidste er fra Louvre, hvor man kan se Mona Lisa i baggrunden. Det koster næsten ingenting at komme ind - så det er klart et besøg værd at tage på Louvre. 


Det første er egentlig bare et stemningsbillede, for kan ærligt talt ikke huske, hvor det er taget.
Det andet er fra Champs Elysées, hvor man kan se Triumfbuen i baggrunden. Det er en fantastisk gade, hvor der ligger en masse fede (og nogle af dem - dyre) butikker. Og der er bare gjort noget ud af alle butikkerne - selv H&M har indrettet butikken mega fedt.


Igen det smukke Eiffeltårn, bare om dagen. Også et syn værd!
Det andet er fra en lækker butik, hvor de især er kendt for deres macarons - den hedder Laduree, og skal helt sikkert opleves, hvis man er i Paris. Det er helt specielt - og smager fantastisk!
Det tredje er fra Notre Dame - et smukt syn. 
Det sidste er, igen, fra Louvre - rigtig turist billede.

Alt i alt kan i nok godt høre på mig, at jeg ELSKER Paris! Synes det er en fantastisk by med en helt unik stemning. Det varer helt sikkert ikke længe inden jeg skal afsted igen :-)

// Christina

søndag den 23. december 2012

GUIDE: Alanya - Tyrkiet, Del 2


By Jeanette

Her er endelig min forsættelse på min Guide til en ferie i Alanya i Tyrkiet, skulle lige finde de rigtige billeder til jer og guiden ;). Første del kan I læse HER. Håber i kan bruge guiden til hvis I overvejer at skal til Alanya engang i fremtiden. Jeg selv gør i hvert fald brug af forskellige guides inden mine ferier, da jeg vil hører hvad folk anbefaler omkring det sted man skal til. Her i 2. del kommer jeg ind på aktiviteter og lidt generelt om ferie til Alanya.



Aktiviteter er der masser af, samt ture til steder i nærområdet. Der er rigtig smukke kulturelle skatte ved og i Alanya. Den store borg der ligger i byen, og adskiller byen lidt, er et besøg værd. Rigtig smuk bevaret, samt man deroppe fra, får en rigtig flot udsigt udover byen. De ting som jeg gjorde og oplevede på min ferie, og som jeg vil anbefale, er:

-          Tyrkisk Bad – Hamam: Er noget de er rigtig kendte for, og som er vildt lækkert. Det består af at man kommer i sauna, to forskellige dampbade, boblebad, og derefter får man skrubbet og vasket sin krop. Til sidst bliver man smurt ind i olie og får en massage, og hvis man har lyst, en ansigtsmaske på. Jeg vil klart anbefale dette, da det er virkelig lækker forkælelses, og ikke så dyrt igen. En god ide er dog at få det gjort i starten af ferien, da man får skrubbet det døde hud af, og er derefter mere modtagelig til at optage kulør.



-          Marked: Ugentlig er der et stort marked i Alanya, hvor man kan købe alle former for frugt og grønt, samt diverse kopivarer. Til disse markeder kan der virkelig pruttes med prisen, så bare forhør sig ved de forskellige, da der er altid mange boder som sælger nogle af de samme ting. Det bare at forhører sig ved sit hotel eller hos guiden om hvornår dagen er.

To af de andre både, som var på sejltur.

En skøn delfin vi så på sejlturen

En af de skønne grotter vi var inde og svømme i. 

-          Bådtur: Hvis man vil slappe helt af og en tur ud på havet, skal man tage på en tur ved en af de mange både der ligger ved havnen. Der er alle typer og størrelser af både, man kan tage på tur i. Hvis man er en stor flok af sted, kan man forhandle sig til at leje en af de små både for sig selv, og dermed får man mere fred og ro på turen. Dog nemmest uden for sæsonen. Vi var 40 fra Himmerland der havde båden for os selv.
Turen er så skøn, da den byder på masser af afslapning, solbadning og skønne svømmeture i havet. Vi prøvede ligeledes at springe fra lidt klipper og bade i nogle få grotter.

-          River Rafting: Man kan mange steder i byen, købe ture til forskellige aktiviteter. Vi købte (min bror, svigerinde, kæreste og jeg) en tur til River Rafting med firmaet Rapido igennem vores rejse bureau. Steder, hvor man river rafter, ligger et stykke fra byen, og derfor skal man forvente at kører i bus i 2 timer hver vej. Vores bus valgte så at gå i stykker i gearerne, og kørte derfor endnu langsommere, så det tog derfor 3½ time hver vej. Men da vi først kom i gang med selve aktiviteten, var det dét hele værd. Det var så sjov en oplevelse blandet med at være aktiv. Gav en kildende fornemmelse i maven, hver gang man skulle ned af et lille fald!
River Rafting her ved Alanya er meget mild, og henvender sig derfor til alle, da det på ingen tidspunkter er farligt. De guider vi havde med, var med til at gøre oplevelsen og selve turen rigtig god, da de gjorde deres bedste for at turen vildere.

Et af de hyggelige sommerhuse i bjergene

Selvfølgelig skulle jeg lige op og bestige nogle af bjergene

Og selvfølgelig skulle der tages nogle billeder med udsigt i baggrunden ;)

-          Tur I Bjergene: Der ligger en utrolig smuk natur og udsigt oppe i bjergene. Vi var på bustur op ved toppen af bjerget der ligger ved Alanya. Heroppe har tyrkerne deres sommerhuse, som de opholder sig i, når temperaturen stiger til over de 30 grader. Der var så fredelig deroppe, et skjulested hvor vi var de første turister der havde været på tur deroppe. Dejligt afbræk fra byens larm og varme.


At tage til Alanya, er både billigt og med stor chance for sol og varme. Vil dog anbefale at ikke tage dertil i sommer månederne, da der her kan blive over 50 grader nogle dage. God tid at tage der til er sidst i september/start oktober, da der her er en passende temperatur på 25-30 grader. Ligeledes er det her hvor det er nemmest at prutte prisen over 50% ned i de forskellige boder og på markeder, da turist sæsonen slutter i slut oktober/start november. Det er et godt sted at tage hen med venner eller familie, da der er noget for alle til overkommelige priser. 

// Jeanette

tirsdag den 4. december 2012

GUIDE: Alanya - Tyrkiet Del 1


By Jeanette

Her på bloggen vil vi gerne give jer nogle rejse guides fra de ferier vi har været på, og de kommende i fremtiden. Som vores citat at Rejse er at Leve fortæller, elsker vi begge to at rejse og mener at det er noget af det bedste ved livet. Det at rejse er så fantastisk, for ens liv bliver bare så meget mere beriget, og hele udfordringen med kulturforskelle og kunne begive sig i disse er fantastisk. Ligeledes er det bare så smukt hvad verden har at byde os mennesker. (JA vi elsker virkelig at rejse)

I uge 40 i år, var jeg en tur i Alanya - Tyrkiet med mine forældre, bror, svigerinde samt min kæreste. Jeg har været der før denne rejse, for mange år siden, men siden da, kan man virkelig se og mærke hvor præget byen er blevet af at være et populært turiststed. Men på trods af hvor præget byen er blevet, er der stadig nogle perler af gode oplevelser der. 

Kleopatra Strand taget fra borgen

Kleopatra Strand
Når man skal finde hotel i Alanya, skal man gå efter et på vestsiden af ”borgen”, ved Kleopatra Strand. Denne strand er den bedste, pga. selve sandet og faciliteterne ved. Men i forhold til hotelstandarderne, skal man være forberedt på at tyrkerne ikke går så meget op i smådetaljerne når de bygger deres hoteller, så en ting som at stikdåserne stikker ud af væggen, er ganske normalt. 

Byen boomer af restauranter, og tjenerne gør deres bedste og ivrigste for at overtale dig til at spise på deres restaurant.  Et lille tip i forhold til dette, er at gå efter de steder hvor der sidder mange mennesker, samt der hvor tjenerne ikke virker for ivrige. Derudover er det en god ide at lure på det de andre gæster får serveret, om det ser lækkert ud. 

Min lækre kyllinge ret på D La Plaza

To special øl vi fik anbefalet - Efes Dark Brown var absolut FANTASTISK!


Vores tjener fra D La Plaza, rigtig god tjener, som havde anbefalet denne virkelig gode Rosé Vin
Mig fra Restauranten Eski Ev
To steder som jeg klart vil anbefale fra min tur er D La Plaza og Eski Ev. D La Plaza, var jeg inde og spise på to gange, hvor vi den ene gang endte med at sidde der i 3 timer. Maden på stedet smagte helt fantastisk, den ene gang fik jeg en rigtig lækker kylling ret som var deres speciale, og anden gang fik jeg en SUPER lækker oksemørbradgryde  Tjeneren som vi fik begge gange, blev gode venner med ham efter første gang, var virkelig god til at anbefale øl og vin til maden, samt lave de bedste Irish Coffee. Køkkenet og toilettet var rigtig flotte og moderne, og renlige. Ikke altid man oplever det når man er ude og rejse.

Det andet sted, Eski Ev, er en familie restaurant hvor konen stammer oprindeligt fra Tyskland, men flyttet til Alanya for at være sammen med sin mand, som hun har mødt på en ferie. Restauranten er en udendørs restaurant, som ligger i en form for hul, ved enden af bjerget. Møblerne er ikke noget specielt, og der er ingen sammenhæng i indretningen. Men ”taget” er af træernes grene og deres blade, hvilke giver en rigtig lækker atmosfære og lukker al lyd og larm fra byen ude. Man føler at man sidder i fri natur og nyder det lækre mad som man får serveret. Restauranten har ikke et menukort, men laver deres retter efter hvad de kan få af gode råvarer på det lokale marked, derfor variere maden fra aften til aften. Der bliver altid serveret to retter, hvor forretten er en form for tapas, hvor man får serveret nogle forskellige lækre småretter man deler i blandt sig ved bordet. Til Hovedretten kan man vælge imellem to retter, hvor jeg fik en form for gryderet med lammekød. 

Anden del kommer senere, ville dele det op så det ikke blev alt for lang. Håber i kan bruge mine små fif. 

// Jeanette